Giv den gas .. og husk .. KISS

Er kompliceret bedst?

KISS er et begreb jeg taler meget om under mine akupunkturkurser. Vigtigheden af KISS skal ikke undervurderes. Kompliceret betyder nødvendigvis ikke bedst - langt fra! Det er ofte det simple, som fungerer og har størst effekt.

Hvad betyder KISS?

Keep It Simple Stupid. Jo mere enkelt, jo bedre! Hvorfor benytte 20-25 akupunkturnåle, cupping, lidt zoneterapi og moxa - i én og samme behandling - hvis du skal behandle en dårlig skulder?

Er det nødvendigt, at kombinere flere behandlingsmetoder på samme tid for at opnå et godt resultat? Nej, ihvertfald ikke i min verden. Hvorfor skyde gråspurve med kanoner, hvis det kan undgås? Overbehandling skader ofte mere, end det gavner. Kroppen bliver simpelthen "forvirret".

Less is more

8 til 12 velovervejede indstik burde være mere end rigeligt for at skabe gode resultater. En dygtig akupunktør bør altid tænke i KISS, vælge sin behandlingsstrategi med omhu og være selektiv i sit punktvalg. Det er vejen til succes og beviser, du kan dit kram.

Tag foden af speederen

Prøv at give den lidt mindre gas næste gang du behandler. Forhold dig til det enkle, brug færre nåle - gerne uden at kombinere med andre behandlingsmetoder. Måske bliver du bliver overrasket over effekten af den “simple” behandling, hvem ved?

Stadigvæk i tvivl?

Jeg bliver ofte spurgt, hvad KISS betyder, når jeg poster opslag på Facebook efter hvert akupunkturkursus. Nu er der vist ingen tvivl mere.

Giv den gas derude .. og husk .. KISS ;o)
P

Feedback fra mine elever

Skriv en besked

border_img

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til mig.

Få en unik akupunkturuddannelse