Akupunkturkursus - lær at behandle sindet
På dette kursus lærer du at behandle sindet via ører, skalp, ansigt og lemmerne. 5-punkts øreakupunktur er inkluderet i dette kursus.
Hvem er kurset for
Kurset er for dig, der ønsker en bred vifte af "værktøjer" til behandling af stress, søvnløshed, vrede, angst, depression osv. Jeg underviser ud fra princippet "learning by doing", så der vil være masser af praktiske øvelser undervejs. Du skal derfor være indstillet på at give og modtage nåle!
Underviser: Peter R. Cole
Kurset undervises af Peter R. Cole, akupunktør og underviser med mere end 24 års erfaring. Peter har gennem sin karriere arbejdet praktisk med akupunktur til stress, uro, søvnløshed og psykisk belastning.
Som ansat på de særligt sikrede institutioner Nøddebakken og Udsigten var en af hans hovedopgaver at behandle unge for stress, aggressioner, søvnløshed m.m. Den erfaring danner et vigtig fundament for hans praktiske og teoretiske tilgang til de behandlingsstrategier, du lærer på kurset.
Tusind tak for 3 fantastiske dage🥳 Er rigtig glad for at jeg tog Painkillers Stress & Psyke og Painkillers BMS smertebehandling i forlængelse af hinanden. Tak Peter for en virkelig god og lærerig undervisning, tak for gode råd og guldkorn. Du er virkelig skarp til at holde kursisterne motiverede over flere dage.
Tak for super god forplejning, tips og hyggesnakke Helle. Det har virkelig været lærerigt og spændende - tænker vi ses en anden god gang 🤩
- Annica Gade Engholm
Kursets opbygning
- Hygiejne
- Kontraindikationer
- Gennemgang af nåletyper
- Stikteknik
- Øreakupunktur
- Skalpakupunktur
- Kropsakupunktur
Jeg blir dæleme så glad 🙏😍 Rikke har været her nogle gange efterhånden med stress, sitren i kroppen, søvnproblemer og madlede. Det går nu godt stressmæssigt. Rikke har ro på, er glad og stråler, madleden er væk, og søvnen begynder så småt at bedres ♥️
Rikke lider også af refluks og har især mange ubehagelige symptomer om formiddagen. Efter bare én behandling er symptomerne mere end halveret, og Rikke synes selvfølgelig det er helt fantastisk. Det synes jeg også, og blir glad langt ind i sjælen af at være med til en sådan forbedring af livskvalitet 🙏☀️
Jeg er vild med Painkillers BMS akupunktur og Master Tungs punkter og sender stor tak til akupunkturskole.dk Her lærer vi kun alt det bedste. Det er en kæmpe glæde både for mig og mine klienter ♥️
- Linda Nielsen
Ofte stillede spørgsmål
Q: Er dette kursus det samme som NADA?
A: Nej! Vi gennemgår klassiske punkter i øret, bl.a. Shenmen og Sympatikus. Disse punkter indgår i NADA's protokol,
men er også blevet benyttet af klassisk uddannede akupunktører i mange år, så de kan betragtes som standardpunkter.
Q: Kan jeg kombinere øre, skalp og kropsakupunktur?
A: Ja! Det er ofte nødvendigt at kombinere forskellige akupunktursystemer for at opnå det bedst mulige behandlingsresultat.
Q: Er der meget teori?
A: Du lærer relevant teori, uden at det bliver alt for “tungt”. Kurset er praktisk anlagt med fokus på Hands On øvelser. Practise makes perfect.
Q: Hvem behandler med teknikkerne fra Stress & Psyke?
A: Ansatte i psykiatrien, på krisecentre og hos Reden. Behandlingsstrategierne benyttes endvidere af stresscoaches, zoneterapeuter, massører, akupunktører og personer, der ønsker at behandle sig selv.
Vidste du, at kurset Painkillers BMS Smertebehandling ofte bliver afholdt i forlængelse af dette kursus? Se de aktuelle datoer under smertekurset.
Diplom
Diplom gives efter endt kursus.
Forplejning
Frokost, kaffe, te, kage og snacks er inkluderet i kursusprisen.
Datoer og lokation
De aktuelle datoer finder du i tilmeldingsformularen nederst på siden.
Nørhalne
Bygaden 25, 9430 Vadum (Nordjylland)
Gråsten
6300, Kværs (Sønderjylland)
Skive
Solgårdsvej 5, 7800 Skive
Ringsted
Sct. Bendtsgade 18, 4100 Ringsted
Båring
Middelfartvej 97, 5466 Asperup
Praktisk information
Adgangskrav: Alle kan deltage med undtagelse af gravide, da vi behandler fra områder der er kontraindikeret under graviditet.
Pris: 2.200 kr.
Tidspunkt: 9.00-16.30
Afbud/aflysning: Hvis kurset aflyses af mig refunderer jeg det indbetalte. Ved aflysning p.g.a. forsamlingsforbud refunderes kursusgebyret ikke. Kurset afholdes i stedet ved først mulige lejlighed. Er du selv forhindret i at deltage og melder afbud - er dit kursusgebyr tabt.